Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

I 1817 skrev N.F.S. Grundtvig et digt om Påskeliljen. Digtet fyldte 30 sider, så i 1835 blev det forkortet og er senere kommet med i den danske salmebog. Det synes passende med en salme her i den hellige påsketid, så I får hele salmen “Påskeblomst! Hvad vil du her?”:

Menu knapper

basic next back index gæstebog email home

 



 

Lesson17b

Til denne side har jeg brugt Polygon tool for at selektere til "Mapping"

For at vende tilbage til forsiden skal man trykke HER
 


Pattern 1


Baggrund 1
 

 

Animeret gif til kanter

 

Baggrund 3

 

Baggrund 4


Tak for besøget. Klik på footeren og modtag din overraskelses gave

Designed byMarion Nanna Burrell 2021
All Rights Reserved ©MNB