Her vil jeg fortælle noget om min barndom
Når jeg mindes min barndom, gør jeg det med dyb taknemmelig og ærbødighed over for mine forældre.
Den var guld værd trods det, at den var så kort. (Jeg flyttede jo allerede hjemmefra som 17 årig).
Min mor, som var hjemmegående husmor, havde den helt rigtige indstilling til hvordan børn skal ud tidligt om formiddagen,
så de oplever noget, og derfor er trætte og dejlig tilfredse om aftenen, når de skal sove.
Hun slæbte min søster og mig ud alle mulige forskellige steder.
Dyrehaven, Ved Volden og fodre ænder, Frilands Museet i Sorgenfri, til stranden om sommeren o.s.v.
Om vinteren, når vi forfrosne kom hjem fra skole, blev vi modtaget med hjemmebagte boller og dejlig varm kakao.
Om sommeren rørte hun æggesnaps til os.
Og havde vi skolekammerater med hjem, læste hun historier for os.
Gerne fra Troldepus bøgerne
Mor elskede at drille vore skolekammerater med sære spørgsmål som f.eks. Hvor gammel er du?
Når ungen så svarede: "8 år", spurgte hun: "Er det på hvert lår?"
Det kunne godt fremkalde nogle pinlige situationer, for Stella og mig.
Hun elskede også at høre dem i de små tabeller, eller om de kunne Kongerækken.
Om sommeren, når det var søndag, stod vi meget tidligt op og cyklede ud til "Vores Grund", som mine forældre kaldte det.
Det var til forskellige grønne områder i nærheden af Kastrup Lufthavn.
Hvis et så ud til regnvejr medbragte vi vores telt, så vi havde mulighed for at søge ly for regnen.
Maden, som vi medbragte fyldte en hel skotøjsæske, Den skulle jo vare hele dagen.
Og så skulle der også være plads til en lille "Kylling". Det var snapsen til mor og far.
Når vi havde spist frokost, gættede mor og far søngsavisens store Kryds og tværs,
mens Stella og jeg fandt spændende ting i naturen. Sommerfugle, forskellige slags blomster, pindsvin, markmus o.s.v.
Engang fandt vi også en grædende ko, som jeg absolut ville have vi alle skulle trøste.
Den var naturligvis blevet generet af fluer i øjnene, men jeg var overbevist om, at den var ked af noget.
Hen ad eftermiddagen, købte min far is til os i en eller anden iskiosk i nærheden. Det var som regel Nougat is.
Når vi kom hjem efter sådan en lang sommer søndag, nøjedes min mor med at lave grød til os.
Hun holdt fri fra kødgryderne og desserten var en eller anden frugt.
I den kolde tid, når min far kom hjem fra sin skrædderforretning om lørdagen, havde han købt lidt slik med hjem til Stella og mig.
I det han trådte ind ad døren råbte han: "Hvem kan li´mig?" Vi fór ham begge om halsen og råbte i kor: "Det kan jeg!"
Lørdag aftenen spillede vi Ludo eller 31 i kortspil
Der var 4 præmier. 2 Guldbarer, 1 lys og en mørk chokolade. 2 Pernille chokolade, 1 lys og 1 mørk.
Så der var en præmie til os hver. En aften Stella tabte i 31 kortspillet, græd hun og var helt ulykkelig,
men far sagde: "Du skal da slet ikke være ked af det, for du blev jo Først Sidst" Næsten lige så godt som at blive Først.
Min far forstod at vende alle situatiner til noget godt. Det var en evne han havde.
Mens jeg var barn var min mor begyndt at interressere sig for Jehovas Vidners lære.
Hun fik mange veninder på besøg og de studerede Vagttårnet og Vågn op sammen.
Jeg var gerne med, når jeg kunne. Min første bibel fik jeg af en kær dame, som hed Evelyn.
Den lignede Dødehavs rullerne, så brugt var den. Men det var min. Jeg var 12 år.
Jeg var også med i Rigssalen til flere møder, men det sagde mig intet som helst. Jeg mente om mig selv, at jeg måtte være uintilligent.
Da jeg fyldte 14 år, ønskede jeg at blive konfirmeret i folkekirken. Det var min mor meget imod, men hun gav sig til sidst.
Mens jeg gik til præst fik jeg meget mere ud af de timer, end jeg havde forstået af Jehovas Vidners lære.
Og den dag jeg blev konfirmeret, gik det ord præsten talte over mig, lige ind i hjertet, så jeg kom til at græde og ikke kunne holde op igen.
Ærgerligt nok husker jeg ikke ordet, men det var lidt pinligt at stå og tudebrøle, imens jeg modtog telegrammer.
Tak for en hilsen i min gæstebog.
Barndom 2019
All Rights Reserved
Designed by ©Marion Nanna Burrell
|
|
|