Jeg vil gerne fortælle om min 79-års fødselsdag fredag den 29. dec. 2023,

som startede kl. 12 om natten.

Ralph og jeg sad sammen i stuen, han så fodboldkamp på TV og jeg lagde

puslespil på nettet.

Det er noget helt nyt jeg har lært og som er meget

fængslende så jeg glemte tid og sted og at jeg skulle tidligt op om

morgenen, fordi jeg skulle på dagcenteret.

Pludselig skrålede Ralph fødselsdagssang for mig for fuld hals og jeg blev

rørt og overrasket og over at klokken var blevet så mange.

Så var det bare med at få gjort klar til dynerne og se at få sovet 5 kvarter i

timen med det samme.

Onsdag og fredag, når jeg skal på Dagcenteret, plejer jeg altid at gå ned ad

trappen for at være klar til at blive hentet af bussen kl. 8.30

Vores rare vicevært Erik kom, som han ofte gør for at få en

lille sludder med mig, når han går sin inspicerende runde, inden bussen

henter mig.

Fordi det regnede, sad jeg på min rollator indenfor i trappeopgangen med

døren åbnet ud til gaden.

Mens Erik og jeg sludrede, kom Merethe og hendes lille bitte hundehvalp

Lilly på 11 uger gående lige udenfor hvor jeg sad. Det vil sige DANSENDE,

For Lilly er så livsglad at hun danser hele tiden. Og hun dansede lige ind til

mig i opgangen. Jeg fik lov til at holde hende og jeg fik så mange

hundekys, så jeg blev rørt til tårer og sagde at det var en dejlig fødselsdags

gave at få, på min 79-års fødselsdags, da jeg elsker små hunde.

I det samme kom Jeppe og Roma gående og også Roma, som er en  

Rumænsk køn lille gadehund, på størrelse med en papillon kom ind i

opgangen for at hilse på mig. Roma er 8 år og mere adstadig og rolig med

en fin regnfrakke på.

Da bussen kom, var den allerede fuld af folk, der var samlet op til

Dagcenteret og som vidste at jeg havde fødselsdag, og derfor ønskede mig

tillykke.

Jeg plejer ellers altid at være den første, der bliver samlet op på vej til

Dortheagården, men siden vi skiftede over til Vikinge Bussen den 1.

oktober i år, er der gået lidt kludder i det vi plejer.

Da vi nåede frem til Dagcenteret, stod noget af personalet i gården og

sang fødselsdagssang for mig.

Indenfor var der pyntet festligt op fordi det var Nytårs fest, der skulle

afholdes inden vi skal ses igen i det nye år 2024, men der stod et flag ved

min plads og igen blev der sunget fødselsdagssang for mig.

Så delte jeg chokolade ud og bagefter holdt vi Nytårs Banko.

Mens vi holdt Banko kom der pludselig en SMS fra vores rare vicevært om

at han havde stillet en lille fødselsdagsgave til mig på trappen. Det var jo

spændende og vældig sødt af ham.

Klokken 12 skålede vi det nye år ind i æblecider og spiste kransekager til.

Hele dagen på Dagcenteret havde virkelig været festlig og fornøjelig.

Da jeg kom hjem igen, så jeg at Eriks lille gave bestod af 2 flasker rødvin og

2 flotte glas med fod på + en kæmpestor røget ål. Det med ålen var noget

jeg engang havde fortalt ham om, at jeg holdt så meget af at spise, men

ikke mere kunne få fat på. Og hold da helt op, hvor blev jeg glad. Så glad

at jeg straks gik i gang med et stykke rugbrød med ålen på.

Kl. 16 kom Martin og Pia. Min søn og svigerdatter. De havde kage med til

kaffen, en flot buket og mange skønne gaver. Så skulle de i sommerhuset.

Kl. 19 kom Tabitha og Simon, vores datter og hendes tilkomne. De havde

også gaver med. Og nu blev alle de små gaver Ralph havde købt til mig

også pakket op.

Det lyder som om jeg er glad for gaver, men sådanne ting plejer jeg slet

ikke at gå op i. Dog vil jeg sige at det er den bedste fødselsdag jeg kan

mindes jeg nogensinde har haft.

Det med vores vicevært, som er så flink ved os, stammer helt tilbage fra

mine forældres tid.

De boede på Amager på Højdevej i en ejendom som blev til en andelsbolig

forening. Selv var de ikke andelshavere, men alligevel var deres vicevært,

så hjælpsom og flink, at han altid kom, hvis mine forældre havde

problemer i lejligheden. Min mor var utrolig glad for ham og priste ham i

høje toner, lige indtil de flyttede på plejehjem.

Så skete det, at der hvor Ralph og jeg bor, blev til en andelsbolig forening

og vi havde et møde om hvem der skulle være ejendommens vicevært.

Jeg foreslog at det skulle være Erik, der var gift med ejendommens

formand, fordi han var fastboende og ikke skulle hentes udefra, og fordi

han var sød og rar og mit forslag blev vedtaget, da jeg fortalte om mine

forældres vicevært, og at det var sådan en mand, vi havde brug for.

Det er nu 30 år siden og Erik er så rar, at de gange vi har haft brug for

hjælp siger han: ”Jeg er der om 5 minutter” og så banker han på døren,

når der er gået 4½ minut.

Til jul gav han os 2 flasker vin en stor rød julestjerne og en æske Anton

Berg chokolade, sikkert fordi vi kommer godt ud af det sammen.

Ellers tror jeg ikke at han går og giver beboerne gaver.

Nu vil jeg ønske jer alle et godt og lykkeligt nytår 2024 med tusindvis af

tak for året der er gået