Når jeg sidenhen spurgte hvad der havde været galt med Dina, fik jeg at vide, at hun var helt normal, men havde fået navlesnoren snoet om 2 gange halsen og derfor var død af sult. Hun vejede 4 pund. Til minde om Dina 2019 All Rights Reserved Designed and Maintained by ©Marion Nanna Burrell Denne side har jeg lavet med tanke på lille Dina, som blev født onsdag den 10. juli 1963 på min fars fødselsdag. Hun døde i min mave 10 dage før min termin, og fødslen gik i gang af sig selv. *** Jeg blev mere og mere utilpas i 9. måned og da jeg fortalte til min jordmoder, at noget var galt, sagde hun at jeg vist havde en lidt for livlig fantasi. for jeg var jo lige blevet undersøgt et par dage i forvejen Det var min mor, der til sidst fik mig til lægen, da hun så hvor dårlig jeg var. jeg glemmer aldrig da jeg lå på lægens briks og han lyttede på min mave med sit trærør. Det var som der gik 1/2 time før han sagde: Du skal straks på Sct. Josefs Hospital. På hospitalet fik jeg en seng, hvori jeg sad og gættede kryds og tværs, da Palle og min mor besøgte mig. De spurgte hvordan jeg havde det, og jeg bedyrede at jeg havde det godt, men en gang imellem fik nogle ubehagelige jag over lænden. Da Palle og min mor var gået hjem, skal jeg ellers love for at jagene tog til Jeg blev kørt på fødegangen, hvor jeg lå midt i et værelse helt alene med et stort spotlight, der skinnede mig lige i ansigtet Når veerne blev slemme hoppede jeg ud på gulvet og løb rundt om fødebriksen. Når der en gang imellem, kom en sygeplejerske ind, fik jeg strenge ordre om at blive i sengen, men så snart hun var gået, løb jeg rundt igen. Til sidst efter mange skældud, mærkede jeg efter forneden og min hånd blev fuld af blod. Jeg ringede på klokken og der kom straks en sygeplejerske ind. Hun smed et viskestykke over mit ansigt og trak Dina ud af min krop Det var alt hvad der skete. Jeg fik intet at vide. Men blev kørt tilbage til stuen jeg havde ligget på. Jeg kaldte den "Døds stuen", for det var den fødeafdeling hvor alle de dødssyge kvinder lå. Kvinder med æggehvide i vandet, ligforgiftninger og for højt blodtryk. Da der var gået en uge, skulle jeg udskrives. Palle kom og hentede mig på sin motorcykel og kørte mig til Zoologisk Have, da han vidste at det var noget jeg var glad for. Desværre var det ikke noget jeg havde kræfter til, og han måtte køre mig hjem igen, hvor jeg bare lå og græd i flere dage, mens mælken strømmede ud af mine bryster. Nogle dage senere modtog vi en begravelses regning på omkring 800 kr. Dina var kommet i en ukendt mands kiste og de var begge kommet i "De ukendtes grav" Jeg havde det psykisk dårligt i lang tid derefter. ***