Denne side handler om min ungdom Smertefri på kroppen, men smerter i sjælen Men Gud gør alting NYT Ungdom, som man forestiller sig den i dag, havde jeg ikke meget af. Jeg savnede den sådan set heller ikke. Jeg gik lige fra barndommen ind i en forelskelse i Palle, imens eg stadig gik i skole. Det var der en del postyr over, også fordi det viste sig at han var min bortglemte fætter. Vi flyttede på værelse sammen, lige før jeg fyldte 17 år. Det var en slem tid, hvor jeg gik meget i selvmords tanker, fordi Palle reagerede anderledes og uforståeligt på de følelser jeg viste ham. Og det endte tit med, at jeg gik på gaden om natten og græd, og han bare lagde sig til at sove. Kun én enkelt gang, da jeg virkelig havde besluttet at drukne mig selv i Københavns Havn, fulgte han efter mig for at jeg ikke skulle gøre alvor af det. Og et lykkedes for ham, at vise så megen angst for at jeg ville gøre det, at det stoppede mig. (Når jeg siden hen i livet, har været ude for at høre kvinder, der går på gaden og skriger om natten, fra dybet af deres sjæl, kommer følelsen tilbage i mig og jeg lider med den stakkel, jeg hører). Da jeg blev gravid, endte det med tidligt ægteskab med kongebrev. Min kære far skaffede os en lejlighed på Højdevej nr. 3, min barndoms gade, Med til lejligeden hørte der trappevask. Lidt hårdt, både hovedtrapper og køkkentrapper. På Højdevej var der meget der skulle renoveres, da der havde boet en gammel dame på 93 år. Hun havde ikke fået noget gjort i lejligheden i rigtig mange år. Vi havde mange unge venner, som hjalp os med istandsættelsen. Til gengæld holdt vi åbent hus om fredagen, hvor de kom og spiste, hørte musik og også ind imellem fik lidt for meget at drikke. Og hvem skulle vaske deres bræk op? Det var mig, for jeg drak ikke selv. Det barn jeg ventede, var en dødfødt pige i 9. måned. I mine tanker kaldte jeg hende Dina. Året efter fik vi Connie, så kom Martin og til sidst Nina. Hvorefter vi flyttede til Albertslund, for at få mere plads. Da vi havde boet der et stykke tid, fik vi kontakt med nogle brændende kristne, der holdt bibelstudier en gang om måneden, på trods af at de kom fra helt forskellige kirkesamfund. Det var en Marksistisk by vi levede i, så det tror jeg var grunden til at de kristne holdt sammen. Jeg blev jeg mødt af Gud og modtog Helligåndens Dåb og brændte for at tjene Gud, men hvad kunne jeg gøre med 3 små børn? Jeg kunne starte der hvor jeg var, så jeg begyndte at holde børnemøder hver tirsdag for gårdens unger. Jeg fortalte lidt om Jesus og lærte dem sange og spillede Guitar for dem. Tit havde de forældre med. Og det hændte at nogle af disse begyndte at græde. Hver tirsdag kom omkring 17 børn i vores lejlighed. Og selvfølgelig var der brødkrummer efter dem, for der skulle jo også hygge til, med brød og saftevand. Det var Palle ikke så glad for, så derfor blev det ordnet sådan, at børnene og jeg blev hentet i en minibus hver tirsdag. Børnemøderne blev holdt på Kongsholms skolen hvor der blev ialt indsamlet 75 børn hver tirsdag. Det endte såmænd også med at jeg blev børne og ungdoms arbejder både på Egelunds skolen og folkekirken i Kanalgaden. Til sidst blev jeg lejrtante i 7 år i træk på Kongelejren. Det var nogle skønne år Skriv en lille hilsen i gæsteboben.   Ungdom 2019 All Rights Reserved Designed and Maintained by ©Marion Nanna Burrell