Gamle mor Karen

Gamle mor Karen

En beretning fra mit liv.

Jeg føler trang til at fortælle om gamle ”mor Karen,

Hende oplevede jeg i løbet af de 10 år jeg boede i Albertslund mellen 1968 -1978.

Jeg var ung og havde mødt Gud på en helt unik måde og som følge heraf

havde jeg et stærkt ønske om at tjene Gud. Og gøre lidt til gengæld.

Men hvordan kunne jeg tjene Gud, Jeg var jo bundet til hjemmet med 3 små børn.

(Dengang var der noget, der hed hjemmegående husmødre og jeg var én af dem.)

Folk var i disse år begyndt at tage stoffer og de unge kristne som blev betegnet som

Jesus bevægelsen gik gademission for at hjælpe dem som var blevet afhængige og

gerne ville sættes fri og blive frelst.

Dette kunne jeg ikke, men hvordan kunne jeg tjene Gud?

Jeg var i stor åndelig nød og bad inderligt Gud om at vise mig hvordan jeg kunne

tjene ham.

Jeg fik svar hurtigere end jeg havde forventet. Og svaret var ligetil. ”Tjen Gud lige

der, hvor du er” Inviter børnenes legekammerater hjem og hold børnemøder i

hjemmet.

Det gjorde jeg så og hver tirsdag var der 17 børn til børnemøder plus nogle forældre

ind imellem. Jeg lærte børnene at synge og bede til Gud og jeg læste bibelhistorier

for dem. Af og til oplevede jeg nogle forældre fælde en tåre, når vi drev

børnemøder.

Men efter et stykke tid, blev min mand mere og mere utilfreds med disse

børnemøder.

Han ville have orden, når han kom hjem fra arbejdet. De kære unger havde nemlig

også fået lov til at hygge sig med kiks eller franskbrøds madder og saftevand, og min

mand havde ikke lyst til at træde rundt i krummer, som børnene havde tabt på

gulvet, og som jeg endnu ikke havde nået at støvsuge op.

Nu klagede jeg igen min nød til Gud og spurgte Hvordan kan jeg tjene dig. Det går jo

ikke med disse børnemøder.

Svaret kom promte. (Kom ikke og sig at Gud ikke hører bøn)

Allerede næste dag, spurgte en kristen mand, jeg kendte om jeg ikke havde lyst til at

hjælpe ham og hans kone, som holdt børnemøder på en skole i byen.

Jeg fortalte ham om mit problem med de 17 børn som min mand ikke ønskede

skulle komme i vores lejlighed længere,

No problem, sagde han, jeg sender en bus og henter dig og børnene hver tirsdag.

Og således skete det. Hver tirsdag kom der en bus og hentede os til børnemøder på

skolen, hvor der var samlet 75 børn for at høre bibelhistorie.

De fleste af børnene var indsamlet af gamle ”mor Karen”. Hun inviterede kvarterets

børn hjem til sig, hvor de trak ”Manna korn” og fik forklaret hvad bibelverset betød.

Børnene elskede den gamle dame. De kunne mærke at hun brændte for det hun

fortalte om.

Vi var flere børnearbejdere der arbejde sammen hver tirsdag aften der på skolen,

Og efter de 75 børn først havde sunget en masse herlige søndagsskole sange

sammen, blev de opdelt i aldersgrupper og blev undervist i bibels historie i

forskellige klasseværelser.

Efter børnene var sendt hjem, holdt vi medarbejdere møder sammen, hvor vi delte

med hinanden, hvordan aftenen var gået for os hver især. Noget der undrede os

rigtig meget var, hvordan det kunne være at børnenes forældre tillod børnene at

komme til disse møder, hvor vi på en måde manipulerede dem med den kristne tro.

På dette tidspunkt, var Albertslund nemlig en by styret af Marxisme.

Vi blev enige om at børnenes forældre sikkert bare var glade for at få fri et par timer

hver tirsdag aften.

Vi børnearbejdere kom fra flere forskellige kirkesamfund, men vi havde ingen

besværligheder med at arbejde sammen. Vi holdt også bedemøde sammen efter vi

havde drøftet aftenens forløb.

Vi bad højt hver især, Men det kunne gamle ”mor Karen” ikke. Hver gang hun

prøvede, blev det til lovprisning: ”Jeg priser, jeg priser, jeg priser” Og når hun

prøvede at forme en bøn blev hendes ”Jeg priser” endnu højere.

Hun står allerede på Himmelens dørtrin tænkte jeg og morede mig over det.

Når jeg var i Albertslund centeret for at købe ind, skete det ofte at jeg stødte

på hende, hvor hun var i færd med at forklare frelsens vej til èn eller anden. der

gad at lytte til en lille gammel trivelig dame iført en grå frakke og en lille strikket

hue.

Hun så så lille og ubetydelig ud, men hun var fyldt med Guds kraft, noget der satte

gang i tankerne hos hendes tilhørere.

Gamle ”mor Karen” havde ikke altid varet gammel,

Hun havde en gang været ung og gift og havde født vist nok 5 børn Men manden

bedrog hende og de blev skilt og hun blev alene med børnene. Hun giftede sig

aldrig igen,

for som hun sagde, var hendes mand stadig i live, Og for Gud var de stadig et par

at regne.

Men en skønne dag sov Karen stille ind, Dog var hendes gerning her på jord

endnu ikke slut.

Et af gamle mor Karens børn, boede i Albertslund. Jeg husker ikke hans navn. Jeg

vil tro at han var omkring 45-50 år på daværende tidspunkt,

Ham mødte jeg i centeret en dag jeg var ude at handle.

Vi sad på en bænk og kom i snak.

Han fortalte mig, at han havde været slem til at kikke lidt for dybt i flasken, og

hans mors prædikener havde han ikke villet lytte til.

Men et stykke tid efter hun var død, kom hun til ham i drømme og befalede ham at

omvende sig og tage imod Jesus og blive frelst.

Drømmen var så virkelig, at han kom i syndenød og han råbte til Gud om at

tilgive ham og frelse ham, og det skete virkelig også.

Nu var det sådan, betroede han mig, at han havde været delvis lammet i venstre

arm. Og den var blevet fuldstændig rask den nat han havde omvendte sig.

Se! sagde han og svingede ivrigt med armen.

Trangen til at drikke var også forsvundet og han var bare så glad nu.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja, det er én af de mange forunderlige oplevelser jeg har haft i mit liv,

Please sign my guestbook before you leave.