Da jeg var 12 år, det var i 1956, købte min mor en kolonihave af hendes
klaverstemmer.
Han var blind og havde opgivet at kunne gøre noget ved haven,
så han forlangte kun 500 kr. bare for at kunne komme af med den,
så han kunne slippe for alle de klager han hele tiden fik fra haveforeningen,
for forsømt vedligeholdelse af haven.
Første dag min mor og jeg var ude for at se, hvad hun havde brugt sine 500 kr.
på,
sprang kattene til alle sider. Og der stank af kattepis inde i huset.
Naboen fortalte at han havde givet 5000 kr. for sin kolonihave
og at den have min mor havde købt, havde ry for at være havekoloniens
losseplads.
Men det skulle min handlekraftige mor nok få lavet om på.
Jeg havde 2 dage om ugen, hvor jeg først skulle møde kl. 11,
så de dage, tog vi tidligt afsted ud i haven og rydde op og male og ordne,
hvad jeg kunne nå, inden jeg skulle i skole.
Det første jeg husker var at fjerne alle de kæmpe store bøger med blindeskrift.
Det næste var at male.
Desværre havde mor kun petroleum til at fjerne malerpletter på mine fingre og
mit tøj.
En dag jeg kom i skole, havde vi en vikar og han råbte højt:
”Hvem fanden er det der stinker af kattepis?”
Jeg vidste det var mig, men jeg sagde ikke noget.
Da jeg var 20 år, og samme dag jeg havde født Connie, 5. juli 1964,
vandt min mor 1. præmie for flotteste hus og have i hele haveforeningen.
Ja, der er meget mere at fortælle om barndoms minder fra den skønne kolonihave.
Det var så heldigt, at skolen lå midt imellem vort hjem og kolonihaven,
derfor boede vi der faktisk fra maj til sent i september måned,
Jeg lærte en masse om blomster og grøntsager og frugtbuske og frugttræer af min
mor.
Min mor var et fantastisk rivejern, og hun lod
aldrig noget vinde over sig,
Alle gulvtapper kom udenfor i græsset hvor hun
rensede dem med jeg ved ikke hvad.
Gulvene i huset blev skuret rene og blev
lugtfri.
Vi beholdt dog én meget kærlig og renlig kat,
Det var den der åd min kanariefugl til dessert
https://marionpspdesigns.dk/Min tro/Dyr/dyr.html
Trods det cyklede min far hver dag ud i haven
med fisk til den, når vi ikke boede der.
Han havde lavet en kattelem til den, så den
kunne gå indenfor og få varmen om vinteren
Please skriv i min gæstebog
Marion Nanna Burrell 2024
All Rights Reserved
Designed by
Min tro